Business i Kolding: Fremgang i erhvervsvenlighed, men arbejdskraften pressede

I september 2026 blev erhvervslivet i Kolding Kommune mødt af både fremgangsmeldinger og nye krav. Kommunen rykkede otte pladser frem i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed, mens et nyt budgetforlig lagde op til investeringer i vækst, bosætning og byudvikling. Samtidig satte lokale initiativer fokus på forsvarsproduktion, internationale iværksættere, arbejdskraft og større anlægsprojekter.

Kort overblik

September blev indledt med offentliggørelsen af Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed for 2026. Her placerede Kolding Kommune sig som nummer 33 blandt landets 98 kommuner mod nummer 41 året før. Fremgangen var især knyttet til virksomhedernes vurdering af dialogen med kommunen og den kommunale administration.

Målingen byggede på svar fra 162 virksomheder i Kolding Kommune. De deltagende virksomheders besvarelser dækkede mindst 5.067 arbejdspladser, svarende til 12 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Resultatet gav dermed et konkret billede af virksomhedernes vurdering af kommunens service, selv om undersøgelsen ikke omfattede alle virksomheder.

September bød også på et budgetforlig i Kolding Byråd. Aftalen indeholdt reduktioner på drift og service, men samtidig langsigtede investeringer i erhverv, bosætning og byudvikling. For lokale virksomheder var betydningen især knyttet til kommunens planer om at styrke rammerne for vækst og gøre Kolding Kommune mere attraktiv for både virksomheder og medarbejdere.

Erhvervsvenligheden rykkede frem

Dansk Industris måling viste, at Kolding Kommune gik fra en samlet placering som nummer 41 til nummer 33. Kommunen fremhævede især udviklingen i dialogen mellem erhvervslivet og kommunen. På dette område gik Kolding fra nummer 60 til nummer 33, hvilket pegede på en markant bedre vurdering af kontakten mellem virksomhederne og den kommunale organisation.

Også den kommunale administration blev vurderet bedre end året før. Kolding Kommune rykkede fra nummer 40 til nummer 20 i denne kategori. Virksomhederne vurderede blandt andet udbudsprocessen over for private leverandører, de digitale erhvervsservices og hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning mere positivt. For leverandører og virksomheder, der havde kontakt med kommunen om myndighedsforhold eller udbud, havde disse områder direkte praktisk betydning.

Fremgangen blev fulgt op af en undersøgelse, som Kolding Kommune og Business Kolding havde gennemført hen over sommeren. Undersøgelsen omfattede virksomhedernes tilfredshed med myndighedsservice, arbejdsmarkedsservice og erhvervsservicen hos Business Kolding. Formålet var at få et mere detaljeret grundlag for den videre dialog med virksomhederne og for at identificere områder, hvor servicen fortsat kunne forbedres.

Resultatet var ikke entydigt positivt på alle områder. Uddannelse og arbejdskraft var fortsat Kolding Kommunes bedst placerede hovedkategori som nummer 18, men virksomhederne vurderede indsatsen for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft dårligere end året før. Her faldt Kolding fra nummer 33 til nummer 49. Det viste, at virksomhedernes adgang til medarbejdere fortsat var en central udfordring, selv om den samlede placering gik frem.

Budgetforliget koblede vækst og byudvikling

I september landede Kolding Byråd et budgetforlig, som kombinerede besparelser på drift og service med langsigtede investeringer i vækst. Aftalen omfattede erhverv, bosætning og byudvikling. Kommunen beskrev investeringerne som et led i at gøre Kolding Kommune mere attraktiv som både erhvervs- og bosætningskommune.

For erhvervslivet var koblingen mellem bosætning og vækst væsentlig. Virksomhedernes mulighed for at rekruttere medarbejdere hang sammen med kommunens evne til at tiltrække og fastholde borgere. Budgetforligets fokus på byudvikling og bosætning rettede sig derfor ikke alene mod bolig- og byområder, men også mod de rammevilkår, der havde betydning for virksomhedernes adgang til arbejdskraft og for kommunens fremtidige skatteindtægter.

Aftalen indebar samtidig, at udviklingsambitionerne skulle ses i sammenhæng med reduktioner på drift og service. Det betød, at kommunen skulle prioritere mellem løbende opgaver og langsigtede investeringer. For virksomheder og leverandører var det især relevant, hvordan prioriteringerne senere blev omsat til konkrete projekter, udbud og myndighedsbeslutninger.

Budgetforliget gav dermed en politisk retning for den lokale udvikling, men septemberaftalen beskrev ikke i sig selv alle de konkrete effekter for virksomhederne. Den praktiske betydning ville afhænge af den efterfølgende gennemførelse, herunder hvilke projekter der blev prioriteret, hvornår de blev sat i gang, og hvordan de blev finansieret.

Virksomheder satte fokus på produktion og anlæg

Business Kolding omtalte i september en lokal stålvirksomhed, der oprustede markant med produktion af udstyr til Forsvaret. Planen omfattede knap 100 ansatte. Oplysningen placerede en konkret lokal virksomhed i en bredere udvikling, hvor forsvarsrelaterede ordrer kunne få betydning for produktionskapacitet, rekruttering og samarbejder med underleverandører i Kolding-området.

Forsvarsproduktionen havde lokal erhvervsmæssig betydning, fordi den forbandt industrivirksomheders investeringer med behovet for kvalificeret arbejdskraft. Når en virksomhed udvidede produktionen og ansatte flere, påvirkede det både den lokale arbejdsmarkedssituation og efterspørgslen efter kompetencer inden for blandt andet metal, teknik, produktion og ledelse.

Et andet septemberarrangement samlede erhvervsledere hos et logistikfirma. Her blev der sat fokus på en menneskelig robot og på anlægsprojekter for 700 millioner kroner. Arrangementet gav virksomhederne indblik i teknologiske løsninger og større anlægsopgaver, som kunne få betydning for produktivitet, logistik og leverandørmuligheder i området.

De to erhvervshistorier viste forskellige sider af Koldings erhvervsstruktur. Stålproduktionen repræsenterede en konkret industriel udvidelse med arbejdspladser, mens logistikarrangementet pegede på behovet for teknologi og infrastruktur i en kommune, hvor transport, produktion og handel havde tæt forbindelse til hinanden.

Arbejdskraft og international rekruttering

Arbejdskraft var et gennemgående tema i september. Dansk Industris måling viste, at Kolding Kommune fortsat stod stærkt på området uddannelse og arbejdskraft samlet set, men samtidig faldt virksomhedernes placering for indsatsen med at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft. Forskellen mellem de to resultater viste, at virksomhederne kunne anerkende kommunens samlede uddannelsesprofil, samtidig med at de oplevede konkrete rekrutteringsproblemer.

Business Kolding beskrev i september et nyt forløb for internationale iværksættere. Initiativet skulle give internationale iværksættere en stærkere vej ind i erhvervslivet. For Kolding Kommune havde det betydning, fordi udenlandske iværksættere både kunne bidrage med virksomheder, kompetencer og internationale netværk, hvis de fik adgang til relevante rådgivnings- og erhvervstilbud.

Den internationale indsats supplerede arbejdet med at få flere medarbejdere ind på det lokale arbejdsmarked. I september blev også et eksempel på en værktøjsvirksomhed omtalt, hvor en medarbejder efter en sygemelding var gået fra to til 36 timer. Eksemplet handlede om tilbagevenden til arbejdsmarkedet og viste, hvordan tilrettelæggelse af arbejdet kunne få betydning for både medarbejderens tilknytning og virksomhedens adgang til arbejdskraft.

Arbejdsmarkedsindsatsen havde dermed flere målgrupper: eksisterende medarbejdere med behov for en gradvis tilbagevenden, internationale iværksættere og virksomheder, der søgte kvalificerede ansatte. Samlet gjorde septembermaterialet rekruttering til et konkret erhvervspolitisk spørgsmål i Kolding Kommune frem for alene et spørgsmål om ledige stillinger.

Virksomhederne vurderede dialogen med Kolding Kommune bedre end året før.
Uddannelse og arbejdskraft var fortsat kommunens bedst placerede hovedkategori.
Virksomhederne vurderede samtidig indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft dårligere.
Et nyt forløb rettede sig mod internationale iværksættere.

Kommunal service og leverandørmarked

Den forbedrede vurdering af kommunal administration havde betydning for virksomheder, der leverede varer og ydelser til Kolding Kommune. I målingen rykkede kommunens udbudsproces over for private leverandører fra nummer 45 til nummer 14. En bedre placering på dette område kunne gøre kommunens udbud lettere at navigere i for virksomheder, men resultatet var først og fremmest en måling af virksomhedernes oplevelse og ikke en opgørelse over konkrete kontrakter.

De digitale erhvervsservices rykkede fra nummer 55 til nummer 27. Digitale løsninger havde betydning for virksomheder, der skulle finde information, indsende materiale eller være i kontakt med kommunen om tilladelser, udbud og andre administrative forhold. Fremgangen indgik derfor i den bredere vurdering af, om kommunens kontakt med erhvervslivet var effektiv og tilgængelig.

Kolding Kommune og Business Kolding havde i månederne op til september arbejdet med en tættere dialog med erhvervslivet, blandt andet gennem to stormøder i foråret. Dialogen blev fulgt af en undersøgelse af myndighedsservice, arbejdsmarkedsservice og erhvervsservice. For virksomhederne var værdien af processen knyttet til, om deres tilbagemeldinger blev omsat til ændringer i den daglige kontakt med kommunen.

Kommunens forbedrede placering ændrede ikke ved, at virksomhederne fortsat pegede på arbejdskraft som et problemområde. Derfor handlede erhvervsservicen i september ikke kun om hurtigere sagsbehandling og digitale løsninger. Den handlede også om, hvorvidt kommunen kunne understøtte virksomhedernes rekruttering, kompetencebehov og muligheder for at vokse.